Her kan du finde forskellige nyttige informationer, det kan være at der finden nyere information end det vi henviser til, hvis du finder fejl eller mangler må du meget gerne skrive til os omkring din observering.

Værd at vide
Forbrugeraftalen
En aftale med de punkter, der bør være på plads inden en byggesag sættes i gang. Kan bruges af både forbrugere og håndværkere.

Download aftalen her

Ankenævn og garantiordninger
Et forbrugervenligt alternativ til domstolene
Ankenævnet for Tekniske Installationers formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private forbrugere og el- og vvs-virksomheder. Med andre ord: Et forbrugervenligt alternativ til en dyr og langvarig retssag.

Ankenævnet for Tekniske Installationer er et offentligt godkendt ankenævn, og det er etableret af TEKNIQ, Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet.

Se mere om Ankenævnet for Tekniske Installationer på www.el-vvs-anke.dk.

Garantiordninger
Hvis du benytter dig af el- og vvs-virksomheder, der er medlem af henholdsvis ELFO og Dansk VVS, er du derudover dækket ind af en garantiordning. Vi har skabt ELFO-garanti og Dansk VVS Garanti for at sikre, at en klage over et medlem ikke er forgæves.

Får man medhold i ankenævnet, og er installatøren i mellemtiden gået konkurs, træder garantiordningerne til og dækker tabet. Garantiordningerne dækker dog kun arbejde, der er udført af installatører, der er medlem enten af Dansk VVS eller ELFO.

Se derfor efter elmærket eller Dansk VVS Garanti-logoet næste gang, du skal have udført installationsarbejde.

ELFO Garanti - vedtægter